Frederiksberg Kommunes planer for hospitalsgrunden bliver sandsynligvis yderligere forsinket og kommunens overtagelse af grunden fra hospitalet rykker nok ind i 2028. Frederiksberg kan først overtage grunden når Region Hovedstaden kan flytte hospitalsfunktionerne til Bispebjerg, hvor der er et større nybyggeri i gang.
Og det er her problemet er, for sygehusbyggeriet er, ifølge licetationen.dk, tilsyneladende endt i kaos da den italienske totalentreprenør (Rizzani da Eccher) er presset på økonomien og ikke betaler sine regninger. Ifølge Licitationen.dk vil det sandsynligvis betyde, at byggeriet på Bispebjerg forsinkes. Det kan så få konsekvenser for, hvornår regionen kan flytte funktioner fra Frederiksberg Hospital og derefter overlade grund og bygninger til Frederiksberg Kommune.
Kaos på sygehusbyggeri: Totalentreprenør betaler ikke sine regninger (licitationen.dk) (NB kræver abo.)