I midtvejsmålingen har vi bedt respondenterne og at svarer om og de er enig eller uenig i et spørgsmål og skatteniveau og service niveau: Om skatten skal sænkes selv om det vil betyde forringet servicenivau.
Det spørgsmål skiller som det kan ses i tabellen vandende på Frederiksberg.
Er du enig eller uenig i følgende udsagn: Kommuneskatten er for høj og bør sænkes, selvom det betyder serviceforringelser
i alt (502) | Grøn Koalition | Blå Blok | |
Meget enig | 11 % | 4 % | 22 % |
Enig | 13 % | 6 % | 22 % |
Hverken/eller | 30 % | 26 % | 28 % |
Uenig | 27 % | 37 % | 19 % |
Meget uenig | 13 % | 23 % | 5 % |
Ved ikke | 6 % | 4 % | 4 % |
Mens der blandt alle vælgere er et flertal, som er uenige i, at kommuneskatten er for høj og bør sænkes, selvom det betyder serviceforringelser, så er de blå partiers vælgere modsat mest enige i udsagnet. Her mener 44 % at skatten er for høj, og de mener, den bør sænkes selvom det betyder serviceforringelser. Vi har ikke spurgt til, hvor servicen bør forringes, men de store poster på den kommunale service er som bekendt på børn og unge, samt på kommunens ældre.
Det er måske lidt overraskende, at det blandt blå bloks vælgere, især er vælgere, der vil stemme på de konservative, der mener at skatten er for høj og bør sænkes selv om det betyder serviceforringelser. Blandt disse vælgere er 27 % meget enige med udsagnet, mens 22 % angiver de er “enige”. Modsat er kun 23 % af de konservative vælgere uenige eller meget uenige i udsagnet. Tallene svarer ikke til forventningen om at de konservative på Frederiksberg i stor grad er “socialkonservative”.
Det sættes også i relief af, at der blandt Venstres vælgere er lige mange der er enige som uenige i udsagnet (30 %). Kun blandt de vælgere, der vil stemme på Liberal Alliance, er antallet af vælgere, der er enige med udsagnet og ønsker skatten ned større end hos de konservative. Hos LA er antallet af enige eller meget enige hele 53 %. De fleste af dem (43 %) svarer dog “enig” og kun 12 % svarer “meget enige”.
Blandt den grønne koalitions vælgere er det især SF’s vælgere, der er uenige med udsagnet – det er hele 97 %, mens det blandt Enhedslistens vælgere er 66 % og blandt de socialdemokratiske vælgere 60 %, der er uenige med udsagnet . De radikale vælgere skiller sig ud og deres svar ligner svarene fra Venstres vælgere, med 31 % der er enige eller meget enige med udsagnet, mens 34 % er uenige i udsagnet om at skatten er for høj og bør sænkes, selvom det betyder serviceforringelser.
Husk undersøgelsens hovedtal om hvilke partier vælgerne ville stemme på, hvis der var kommunalvalg i dag, offentliggøres på Frederiksberg Lokal-tv torsdag d. 7. december efter 21:30. Frederiksberg Lokal-TV’s udsendelse kan ses på Kanal Hovedstaden. Tallene vil senere blive offentliggjort på denne hjemmes side.