Jens Jessens Vej er en af de mest trafikerede veje på Frederiksberg. Dagligt cykler børn på vejen til og fra områders idræts-faciliteter og skoler. Og mange forældre kommer forbi i bil for at afsætte deres børn, samtidigt med at Frederiksbergbus 72 har rute på vejen. Når der er fodboldsstævner eller håndboldkampe i Frederiksberghallerne er der desuden parkeringskaos på vejen, hvor der på hverdage ellers ifølge kommunens målinger altid er ledige p-pladser.
Efter mange diskussioner og borgerhøringer har et flertal i kommunalbestyrelsen nu besluttet en model for, hvordan der kan laves cykelstier på vejen. I den en e (model 1) er der kun parkering i den ene side af vejen (90 graders parkering), mens der i model 2 er “længde”-parkering i begge siden af vejen.
Begge modeller koster p-pladser, i model 1 i alt 19 pladser og i model 2 i alt 29 pladser. Reduktionerne forventes ikke at ville give problemer i hverdagen, men selvsagt øgede problemer, når der er arrangementer, der trækker udenbys besøgende til området.
Den anden forskel på modeller var bredden på cykelsti og fortov, hvor model 2 prioriterede deres bredde højere end 10 parkeringspladser. I model 1 var cykelstierne (med en bredde på 2 til 2,2 meter) op til 30 cm smallere end i model 2 (hvor de er 2,3 m). Fortovsbredden, som i model 1 er 2 m., er op til 20 cm bredere i model 2.
Blandt de hørte borgere, var der et lille flertal der ønskede modellen med flest p-pladsen. Ud af 27 høringssvar ønskede 11 model 1, 9 model 2, mens 7 ikke tog stilling til modellerne. Enkelte ønskede slet ikke cykelstier, mens andre var bare glade for at der kom cykelstier på vejen.
Cyklist-forbundet var klar fortaler for model 2, ”løsningen med de bredeste cykelstier og dermed den største sikkerhed og tryghed”. Også Frederiksberg Seniorråd anbefalede model 2, fordi rådet ikke ønsker ”at fortove gøres smallere”. Fortovene er i dag ca. 2,6 meter bredde.
Frederiksbergs egen ”trafik-revisor”, som vurderer trafiksikkerheden i forbindelse med kommunale planer, mente ligeledes, at model 2 gav den største trafiksikkerhed.
Det var for øvrigt tydeligt i høringssvarene, at forældre med børn prioriterede trafiksikkerhed for de svage trafikanter højest, mens lokal beboere, som generes når arrangementer betyder flere bilister, og et flertal i kommunalbestyrelsen (socialdemokraterne, de konservative, Venstre og Moderaterne) prioriterede p-pladser og dermed model 1 højest.
Kilde: Kommunalbestyrelsen 2022-25 – Kommunalbestyrelsens mødesal (frederiksberg.dk) sag 39.