Efter flere om- og fintællinger endte kommunalvalget på Frederiksberg med en sejr til Jørgen Glenthøjs blå blok, der fik 172 stemmer flere en den ”grønne opposition”. Der var altså kun 87 vælgere der skulle være skiftet fra blå til grøn blok, før borgmesteren ville hedde Michael Vindfeldt eller Lone Loklindt. Det er ikke meget når man kan se at der var 59.298 vælgere der stemte. Man kan også sige, at der var en liste til forskel, for rygter siger at Frederiksberg Borgerliste, hvor den ene af de 2 kandidater tidligere var medlem af Dansk Folkeparti men brød ud lokalt da partiets repræsentant i kommunalbestyrelsen stemte for nedskæringer på ældreområdet, først søgte om optagelse i oppositionens valgforbund, men blev afvist pga. kandidaternes fjendske udtalelser om indvandrere og flygtninge. Blå blok havde ikke de samme fine fornemmelser og optog dem i deres valgforbund. Listen fik 89 stemmer hvilket ville have været nok! Nye Borgerlige bidrog med 326 stemmer også til blå bloks sejr.