Frederiksberg kommunes indsats over for sygemeldte indvandrere (fra ikke vestlige lande) er ikke god nok. Sådan kan man tolke tal som viser at hele 18 % af de sygemeldte ikke-vestlige indvandrere på Frederiksberg har været sygemeldt i mere end 6 måneder, mens det tilsvarende tal for (etniske) danskere kun er 8 %.
En analyse, baseret på tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal, jobindsats.dk, viser, at på landsplan var 14 procent af alle indvandrerne på sygedagpenge i 2009 sygemeldt i mere end et halvt år. For personer med dansk oprindelse var tallet godt det halve, nemlig 7,5 procent. Mens Frederiksberg kommune således er tæt på gennemsnittet på landsplan for syge danskere, ligger den markant højere med hensyn til indvandrere. Faktisk er Frederiksberg og Københavns kommune klart de kommuner med de mest negative tal på dette område.
Tallene afspejler, at Frederiksberg kommune ikke har gjort en særlig indsats over for langtidssyge indvandrere. Modsat har f.eks. Åbenrå kommune prioriteret indsatsen på dette område og placeret to medarbejdere i integrationsafdelingen, hvor de fik ansvaret for alle sygefraværssager med indvandrere. Det førte til, at antallet af langtidssyge indvandrere prompte faldt fra 120 personer til godt 90 personer.
Også Vallensbæk kommune har fået reduceret antallet af langtidssygemeldte indvandre. Her er det kun 4 % af de sygemeldte indvandrere, som har været sygemeldt i mere end 6 måneder.
Der er ellers mange penge at spare for kommunerne ved en aktiv indsats der hjælper langtidssyge tilbage på arbejdsmarkedet. En undersøgelse fra 2008 fra Analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight viste, at der kan opnås en gevinst på 160.000 kr. i skatteindtægter og sparede udgifter, hvis en sygdomsramt borger opnår fuldtidsarbejde til en årsløn på ca. 195.000 kr.
Ugebladet A4 citerer jobcenterchefen på Frederiksberg for at fundere over, om det høje sygefravær blandt indvandrere på Frederiksberg i virkeligheden dækker over, at nogle borgere ikke har noget økonomisk incitament til at raskmelde sig igen.
»Der er ingen tvivl om, at for nogle af de ydelser, vi har – sygedagpenge, dagpenge og ledighedsydelse til fleksjob – der er der borgere, som ikke har noget økonomisk incitament til at komme videre. Det kan medføre, at man forbliver på ydelsen.” Han lufter dog også en anden tese, nemlig at mange med etnisk baggrund typisk har job med højere nedslidning.
Morten Sodemann, som er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, har en anden forklaring, der er kritisk overfor kommunernes indsats. Han udtaler følgende til Ugebladet A4:
»Vi ser rigtigt mange indvandrere, der bare er parkeret i systemet. De skifter sagsbehandler tre gange om året og bliver kaldt ind til de lovmæssige samtaler, men ellers sker der ikke noget – fordi ingen har noget begreb om, hvordan man skal hjælpe dem videre.«
A4 konstaterer, at meget tyder på, at overlægens kritik er berettiget.
http://www.ugebreveta4.dk/da/2011/201106/Artikler/Indvandrere_syge_i_laengere_tid_end_danskere.aspx#
