Oplev massiv passiv rygning på Frederiksberg

17. mar 2011 17.25
På søndag d. 20. marts er der mulighed for massiv passiv rygning på Frederiksberg, når Danmarksmesterskaberne i langtidspiberygning afholdes i Serapions-Ordenen’s lokaler Haveselskabetsvej 3A. Det hele går ud på at holde ild i 3 gram tobak så længe som muligt. Der måles fra når piben er tændt én gang med brug af højest 2 tændstikker.
 Danmarksrekorden er på 3 timer, 16 minutter og 8 sekunder, mens verdensrekorden er på 3 timer, 33 minutter og 6 sekunder. Den blev sat i 2008 af Gianfranco Ruscalla.
 Mesterskabet starter kl. 14, men spørgsmålet er om det kan anbefales at lægge vejen forbi. Redaktionen er splittet på dette punkt.