Det ”hotteste” emne i den kommunale valgkamp på Frederiksberg har udviklet sig til at være, om de radikale står ved deres ord om at pege på Jørgen Glenthøj som borgmester, selv om de får tilbudt borgmesterposten af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Det forventes, at disse tre partier sammen med de radikale kan mønstre et flertal efter valget.
Flere af de radikale kandidater har ved flere lejligheder udtalt sig lidt mangetydigt om emnet. Efterhånden har partiets spidskandidat Morten Jung dog været nød til at udtale sig tydeligere og tydeligere, så de radikale for sværere og sværere ved på valgnatten at springe fra aftalen om, at de borgerlige partier fælles peger på spidskandidaten for de største borgerlige parti som borgmester.
Diskussionen om de radikales holdning til borgmesterposten har understøttet de konservatives forsøg på, at gøre valget til et spørgsmål om det kendte og sikre man har og det usikre man kunne få, hvis de konservative mister magten. Håbet for de konservative er, at det kan få nogle af de vælgere der stemmer på andre partier til folketingsvalget til, som de har gjort tidligere, at stemme på de konservative til kommunevalget. Sammenligner man for eksempel kommunalvalget i 2005 med regionsrådsvalget der afholdtes den samme dag, så fik Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Venstre alle færre stemmer til kommunalvalget. Venstre fik 1687 færre, Socialdemokraterne 654. De andre fik ca. 1.000 stemmer færre til kommunalvalget. Kun Enhedslisten afgav ikke stemmer til de konservative ved kommunalvalget.
Valgets andre temaer er til gengæld kommet mere i baggrunden. Liberal Alliances forsøg på at gøre grundskylden til det store tema lykkedes i starten, tættere på budgetvedtagelsen, men emnet står ikke så stærk længere.