Landstendensen peger stadig på et magtskifte på Frederiksberg – opdateret med 12/6 tal

Opdateret med nye tal fra Berlingske Barometer d. 12.6.21.

Det er nu et halvt år til det kommende kommunalvalg og landstendensen i dansk politik (som den afspejles i meningsmålingerne) peger på et magtskifte på Frederiksberg.

Gennemsnittet af meningsmålinger til folketingsvalg d. 20. november 2017 (kommunalvalget var d. 21.11), pegede på et snævert flertal til de partier, det på Frederiksberg indgår i den ”grønne koalition” på 50,6 %, mens de blå partier på Frederiksberg stod til 49,4 %. Som bekendt udmøntede det sig ved kommunalvalget til et snævert flertal til de blå partier: 50,0 mod 49,7 til den ”Grønne koalition” (+ 0,3 til andre).

I det seneste gennemsnit af meningsmålinger (i Berlingske Barometer 12/6) var den grønne koalitions andel på landsplan vokset til ca. 53,5 mod 46,5 til de blå partier. Hvis landtendensens påvirkning af Frederiksberg er lige som sidst, vil den grønne koalition vinde kommunalvalget på Frederiksberg med 52,5 mod 47,1 af stemmerne. Efter en udvidelse til 29 medlemmer i kommunalbestyrelsen vil det betyde et flertal til koalitionen på 15 mod 14. Men dette er som nævnt landstendensen og det kan ændres væsentligt af lokale tendensen, f.eks. af en borgmesters popularitet eller mangel på samme.

Landstendensen påvirkning inden for de 2 fløje er vanskeligere at vurdere, især for blå blok, hvor der på landsplan ser ud til at ske store vælgevandringer. De konservative og Ny borgerlige går frem, mens Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance går tilbage. Men de venstre-vælgere, der nu på landsplan har skiftet til de konservative, stemte nok allerede ved kommunalvalget i 2017 på Frederiksberg på de konservative. Dernæst sker Venstres tilbagegang måske i Jylland (”Inger Støjberg-land”) og ikke på Frederiksberg. Det betyder, at fordelingen af stemmerne mellem Venstre og de konservative ikke ændres drastisk på Frederiksberg. Men udvidelsen til 29 er dog nok ikke nok til at sikre Venstre mandat nummer 2 i byrådet.

Blandt de små blå partier er Nye Borgerlige gunstigt påvirket af landstendensen. Men partiet var relativt ny ved kommunalvalget i 2017 (hvor de fik 0,5% af stemmerne på Frederiksberg). Siden da er partiet kommet i folketinget og står i dag til omkring 8 % i meningsmålingerne. Ved sidste folketingsvalg fik partiet 1,4 % af stemmerne på Frederiksberg og vælgertilslutningen er senere fordoblet. Der er dog sandsynligvis ikke nok til at partiet opnår de 3,45 % af stemmerne ved det kommende kommunalvalg, der kræves for et sikkert mandat, men partiet kan være så heldig, at konservative stemmer giver dem et billigere mandat.

Opsummerende for blå blok tyder landstendensen på, at blokken samlet får valgt 14, hvor af de konservative får valgt 13 og Venstre 1. Blå blok er også interessant ved, at hvis Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Danske Folkeparti (eller bare 2 af dem) dannede deres eget valgforbund, ville et af partierne blive repræsenteret i den nye kommunalbestyrelse.

For den ”grønne koalition” er det lidt lettere at se, hvordan landstendensen ville påvirke fordelingen af pladserne. Samlet set kan partierne vinde 15 pladser. Hvis Socialdemokratiet påvirkes lige som sidst, går de frem tit 5 pladser. Her skal man huske, at socialdemokraterne var rigtig tæt på fem sidst – de manglede 56 stemmer. Det næststørste parti i koalitionen ser ud til at blive Enhedslisten, der står til at gå frem til 4 pladser. Efter landstendensen står de radikale til at blive koalitionens 3. største parti og til at beholde sine 3 mandater. For SF tyder landstendensen på, at partiet gå frem fra 1 til 3 pladser. Alternativet står til at ryge ud, men også her er det vigtigt at huske, at dette er landstendens, og det kan påvirkes lokalt.

Også på denne fløj vil der være flere smålister, der ikke vil få nogen valgt, men alligevel kan påvirke valget. Det forventes at Veganerpartiet og Partiet Volt stiller op i koalitionens valgforbund. Det er mere usikkert om whistlebloweren Bitten Vivi Jensen stiller op uden for valgforbundene, og derved kan bidrage til, at trække stemmer fra valgforbundet og øge de konservatives chancer for at bevare magten.