Roskildevej lukkes ikke før valget

Forligspartierne bag ombygningen af Roskildevej på toppen af frederiksberg Bakke (de konservative, SF, Venstre og Alternativet) har udskudt projektet til efter kommunalvalget. Projektet går ud på at ændre belægningen på toppen (,hvor ”valg af nordiske sten er et smukt farvevalg, med historisk reference til stedet”) og fritlægge Frederiksberg slots sokkel og derved gøre området smukkere, (og som der står i projektet styrke slottes ”værdighed”.) Projektet forventes at koste 9 mio. kr. og blev tilbage i februar vedtaget af et flertal, mens Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten stemte imod, det de kaldte ”borgmesterens prestigeprojekt”. De ville hellere bruge anlægsmidlerne til yderligere renoveringer på folkeskolerne og de kommunale udlejningsejendomme.

Budgetforligspartiernes ønske om, at kunne få gennemført projektet før kommunalvalget i november betød, at det under alle omstændigheder var et presset projekt, der skulle projekteres, udbydes og udføres i 2021, med færres mulige trafikale konsekvenser for en vejstrækning, hvor der på hverdage passere 16.000 biler.  

Flertallets ønskede, at Roskildevej kun blev spærret i skolernes sommerferie, hvilket nu har vist sig at være urealistisk, og den kritik, der har været af projektet, har sikkert gjort partierne bag det, bekymrede over om det trafikale kaos, der vil opstå når Roskildevej spærres, ville påvirke udfaldet af kommunalvalget. Der for ønsker partierne nu først at lukke vejen i 2022 (efter valget d. 16. november).

Oppositionen kan godt forstå, at partierne bag udskyder projektet, men mener stadig at det er unødvendigt og at det for øvrigt ikke er dokumenteret om projektet giver den påståede øgede trafiksikkerhed. Oppositionen (ved Thyge Enevoldsen fra Enhedslisten) stillede ved behandlingen af sagen et ændringsforslag, som de nu bebuder de vil genfremsætte, nu hvor der er mere tid til projektet:

”For at sikre en åben, gennemsigtig og borger-inddragende proces foreslås det, at alle tre (oprindelige forslag – red.) forslag sendes ud i offentlig høring blandt borgere, handicap- og ældrerådet samt relevante interesseorganisationer som fx Cyklistforbundet, FBLF m.fl. Parallelt hermed afklares det, om politiet vil tillade en 40 kms zone, hvilket projekt der skaber den største trafiksikkerhed og tryghed via uvildig trafikrevisor, hvor trafikken vil søge hen under nedlukning, og hvordan busbetjening skal ske i lukkeperioden.” Referat til mødet i Kommunalbestyrelsen_2018-21 den 8. februar 2021 kl. 19:00 i Teams (frederiksberg.dk)

Alternativet er siden vedtagelsen trådt (eller blevet smidt) ud af budgetforliget, så det vides ikke om de fortsat støtter projektet. Kommunalbestyrelsen udvides til 29 – efter trusler – Frederiksbergnyt