Vi er blevet bedt om at bringe et indlæg, som ikke er blevet bragt af Frederiksberg Liv.
I flere dagblade har der i den seneste tid været artikler om uordentlighed i Frederiksberg Kommune.
Vi beboere i Frederiksberg Søpark (65 lejligheder i 5 punkthuse) har også haft meget dårlige erfaringer med uordentlighed med skandaløs og fejlagtig sagsbehandling i kommunens byggeforvaltning, som de ledende politikere i kommunen fuldt ud accepterer og ikke vil lade undersøge af uafhængig instans. Forvaltningen og de ledende politikere holder desværre hånden over hinanden, vildleder kommunalbestyrelsen og bortforklarer overfor borgerne.
Det hele startede for ca. 6 år siden, da nogle internationale kapitalfonde overtog ejerskabet af bebyggelsen med henblik på at øge afkastet. Administrator er DEAS, et lokalt byggefirma, der tidligere var ejet af nogle pensionskasser, men i de sidste 6 år har været ejet af britiske Montagu Private Equity, en de største internationale kapitalfonde i Europa.
Tilsyneladende har disse multinationale selskaber gode forbindelser til kommunens forvaltning og til ledende politikere i kommunen, for ejerne har fået lov til at se bort fra flere bestemmelser i byggetilladelser og i den gældende lokalplan 13 for området.
Mellem de 5 punkthuse er der er større udendørsområde, som ifølge lokalplanen pkt. 3.1.4 er til fælles brug for beboerne og besøgende. Både lokalplanen og byggetilladelsen siger desuden, at der på dette område skal anlægges, hvad der svarer til 38 parkeringspladser, til fælles brug for beboerne i de 5 punkthuse.
Undertegnede gjorde i 2016 kommunen opmærksom på, at ejerne kun har anlagt 30 brugbare udendørs fælles p-pladser, og dermed ikke havde opfyldt kravene i byggetilladelse og lokalplan. Kommunens tilsyn bekræftede dette. Alligevel forlangte kommunen ikke de manglende 8 fælles p-pladser anlagt, men accepterede ejernes forslag om, at de manglende udendørs parkeringsmuligheder kunne erstattes af at bruge nogle af de 27 private garager, der var indbygget i punkthusenes parterreetager, der er i plan med omgivelserne (se billede).
Dette på trods af, at byggereglementet fra 1982, som var basis for lokalplan 13 og byggetilladelser, bestemmer, at der, hvis udendørs p-pladser sammentælles med garager i en bebyggelse, så skal der i alt være 1½ p-plads per lejlighed dvs. 97 i hele bebyggelsen, hvor der pt. kun er i alt 57 pladser, så det siger sig selv, at kommunen med sin afgørelse ikke har overholdt lovgivningen, som den skal.
Punkthusene blev bygget i 1994-95, og for at opfylde lokalplanen blev parkeringskort til pladserne på det udendørs fællesområde af ejerne fra starten inkluderet i beboernes husleje, og dette blev oplyst i lejekontrakter, ordensregler og prospekter.
De nye kapitalfondsejere søgte efter nye indtægtsmuligheder, og i 2016 bestemte de, at beboerne skulle betale 1000 kr. ekstra per måned for parkeringskort. Kommunen afviste at hjælpe, så beboerne måtte anlægge en privat sag, som vi tabte i byretten, men heldigvis vandt vi i Landsretten.
De beboere, der var med i retssagerne, fik dermed fra 2020 et gratis p-kort tilbage, mens de beboere der ikke var med (ca. halvdelen af beboerne) fortsat skulle betale, men nu kun 300 kr. per måned. Denne forskelsbehandling af beboerne er i modstrid med lokalplanen, da alle beboere har samme og lige brugsret til fællesarealerne; alligevel har kommunen nægtet at stoppe denne selektive betalingsordning.
Jeg kunne komme med flere eksempler på uordentlighed i byggeforvaltningen, men vil nøjes med kommunens mest grelle og ulovlige afgørelse vedrørende brugen af de garager, der er indbygget og integreret i boligblokkenes parterreetage. Der er således en dør direkte fra garagerummet til bygningens indgangsparti og hovedtrappe, så beboerne kan komme tørskoet hjem.
Fra 1995 og indtil 2016 havde beboerne ifølge lejeaftaler og lejekontrakter ret til at leje disse indbyggede garagepladser for 400 kr. per måned. Dette var for lidt for kapitalfondene. Ved at opsige beboernes garagelejemål og i stedet for leje ud til ikke-beboere og eksterne firmaer, kunne de firdoble indtægten. Det gjorde de så med kommunens velsignelse!
Teksten i lokalplan 13 pkt. 3.1.3 er ellers klar: ”Kældre og eventuelle parterreetager kun benyttes til fælles formål for bygningens beboere, parkering, pulterrum og lignende samt til rum, som er nødvendige for bygningens funktion”. Ikke-beboere har derfor ikke noget at gøre i boligblokken (eller på friarealerne) andet end som besøgende.
Alligevel skrev kommunen til ejeren af Sveasvej 8-10, Patrizia en tysk kapitalfond, i en e-mail efter at have citeret teksten i pkt. 3.1.3: Det er kommunens vurdering, at der som følge heraf ikke er noget til hinder for, at der sker udlejning af garager til andre end bebyggelsens beboere, under forudsætning af at garagerne anvendes til parkering, og at der stedse er 38 p-pladser til rådighed for bebyggelsens beboere”.
Kommunens begrundelse mht. de 38 p-pladser er falsk, som også diskuteres ovenfor. Lokalplanens pkt. 3.1.3 drejer sig kun om garager. Har intet at gøre med kravet om anlæg af de 38 udendørs p-pladser til beboerne, der bl.a. bestemmes i lokalplanens pkt. 5.6.
Kommunen afgørelser er desuden modstridende. Kommunen har anerkendt lokalplanens pkt. 3.1.4 og meddelt ejerne, at kun beboere og deres besøgende må benytte de udendørs fælles p-pladser og tilkørselsvejene hertil, så parkeringsselskabet, der står for kontrollen, må ikke markedsføre pladserne til deres andre kunder. Det har været prøvet to gange, men det er hurtigt blevet opdaget og stoppet.
Derfor er det underligt, at kommunen kan godkende, at ikke-beboere må parkere inde i boligblokkene, der er mere private og har de samme tilkørselsveje, som til de udendørs p-pladser; tilkørselsveje ikke-beboere ellers ikke må bruge. Det er ligeledes underligt, at Frederiksberg Kommune vælger at støtte de internationale kapitalfonde, der ikke betaler skat i kommunen, fremfor kommunens skatteborgere.
I stedet for at leje ud selv, så frasolgte kapitalfonden garagerne til et parkeringslaug bestående af de ikke-beboere og deres firmaer, der nu bruger garagerne og desuden oplader el- og hybridbiler inde i vore boliger.
Udenlandske erfaringer viser, at indendørs opladning kan udgøre en alvorlig brandfare og i uheldige tilfælde koste mange beboere livet. Opladning bør derfor ske ved ladestandere placeret udendørs væk fra boliger.
Kommunen afviser, at der er brandrisiko ved opladningen, selvom kommunens rådgiver Hovedstadens Beredskab har indrømmet, at de ved for lidt om denne risiko og har sendt ”aben” videre til Beredskabsstyrelsen, som indtil videre (½ år) har syltet sagen og ikke har svaret på beboerrepræsentationens henvendelse.
Andre tager brandrisikoen mere alvorligt. Vi har netop besøgt ferieområdet ved Hvidberg Strand i Vestjylland, der skriver til gæsterne: ”Pga. brandfaren er det IKKE tilladt at oplade el- og hybridbiler på pladsen eller ved hytten. Vi har ladestationer bag købmandsbutikken og foran hotellet”.
Allan Astrup Jensen, sekretær for Beboerrepræsentationen for Sveasvej 8-10.
