Ny magtfordeling blandt de konservative på Frederiksberg. Det fremgår af sag 96 på kommunalbestyrelsen kommende møde
Ændringerne kræver kommunalbestyrelsens godkendelse, men det forventes at ske i enighed.
Ændringerne er en konsekvens af, at de konservative (med et snævert flertal) har valgt Michael Brautsch, som ny spidskandidat for partiet til det kommende kommunalvalg. Michael Brautsch skulle derfor ”frem i hierarkiet” og også, da han har meddelt han tager orlov fra sit præstejob, økonomisk kompenseres.
De konservative medlemmer af kommunalbestyrelsen, der ”dumper ned i hierarkiet” er først og fremmest Nikolaj Bøgh, der mister sin formandspost i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, men dog opretholder sin rådmandspost i magistraten og kompenseres for formandsposten med 2 nye udvalgsposter i henholdsvis kommunens By- og Erhvervsstrategiske udvalg og i Kultur- og Fritidsudvalget.
Det har senere vist sig, at også Alexandra Dessoy måtte afgive sin 2. viceborgmester post til partiets nye spidskandidat.
Merete Winther Hildebrandt mister sin statur som rådmand (for at give plads til Brautsch i Magistraten), men kompenseres med formandsposten i Bøgh’s gamle udvalg (Sundheds- og Forebyggelsesudvalget).
2 konservative mister et udvalg. Bent Isager-Nielsen står til at miste sin plads (og vederlag) i By- og Erhvervsstrategisk udvalg, mens Carina Høedt mister sin plads i Børneudvalget.
Laura Lindahl opretholder sine poster i kommunens udvalg, men afgiver sin vellønnede post som formand i Frederiksberg Forsyning til Brautsch (som i første omgang kun blev valgt som næstformand i forsyningen) og næstformandsposten i ARK (Amagerforbrændingen). Formandsposten i forsyningen giver et årligt vederlag på 150.000 kr. At Lindahl afgiver disse poster, hænger nok sammen med, at hun efter sommerferien tiltræder et nyt chef job i Tryg forsikring. Næstformandsposten i ARC stod til at skulle overtages af Fasael Rehman, men en aftale mellem De konservative og Enhedslisten betød at posten blev overtaget af Thyge Enevoldsen (Æ), Rehman overtog til gengæld Enevoldsen næstformandspost i CTR (fjernvarmen).
Endelig kan man bemærke, at Anders Storgård får et ekstra udvalg gennem posten i By- og erhvervsstrategisk udvalg.
Ændringer afhænger som nævnt af at de godkendes i kommunalbestyrelsen. Sker det ikke, vender vi tilbage til sagen.
Opdateret angåen 2, viceborgmester posten og posterne i Frederiksberg Forsyning, Arc og CTR.