Ved valget til Regionsrådet blev 3 politikere fra Frederiksberg valgt ind. Det er dog kun den konservative Karsten Skawbo-Jensen som er kendt lokalt, fordi han også er medlem af kommunalbestyrelsen. De 2 ukendte indvalgte er: Venstres Bergur Løkke Rasmussen, som nok er kendt for at være søn af den tidligere statsminister, men at han bor på Nordre Fasanvej er næppe noget mange ved, og Socialdemokraternes Pia Illum, der bor på Smallegade. Det skal dog bemærkes at kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen er 1. suppleant for Enhedslisten.