Axel Mossin formand for ældrerådet

Axel Mossin, ny formand for Ældrerådet

Axel Mossin, ny formand for ÆldrerådetDer er tradition for kampvalg, når ældrerådets formand skal vælges. Det skete også denne gang, hvor der var kampvalg mellem den tidligere næstformand, socialdemokraten Axel Mossin og Frederiksbergs tidligere konservative borgmester John Winther, som er ny i ældrerådet. Afstemningen endte med en sejr til Axel Mossin, som fik 5 stemmer mod John Winthers 4 stemmer. John Winther blev efterfølgende valgt til næstformand uden modkandidat.

Valget til ældrerådet er ikke en valg mellem partilister og flere af ældrerådets medlemmer er ikke kendt som medlemmer af bestemte partier, men det er alligevel en streg i regningen for flertallet i kommunalbestyrelsen og især for de konservative, at det nu er en socialdemokratisk formand for ældrerådet.

Det har der dog været før, da Jørgen Gandsø var formand fra 1996 til 2003, efter flere kampvalg hvor han i 1996 slog venstremanden Raidar Bay og i 1999 slog den konservative Inge Nørballe (der stadigvæk er medlem af ældrerådet). Jørgen Gandsø tabte imidlertid i 2003 til den konservative Mogens Thim, som var formand for ældrerådet frem til det netop overståede valg.

 
Alle kampvalgene er for øvrigt endt som tætte valg med 5 mod 4. Interessant nok var Axel Mossin en af de 5 som væltede socialdemokraten Jørgen Gandsø i 2003 ved at stemme på Mogens Thim. Så i ældrerådet følger medlemmerne ikke altid ”partilinjen”.
 

Det er også interessant, at der for første gang med Peter Frahm er en kendt SF’er i ældrerådet.