Dødt løb på Frederiksberg

En meningsmåling foretaget af Norstat for de ikke-kommercielle lokalmedier på Frederiksberg, viser at valgets 2 store valgforbund til den kommende kommunalvalg står meget tæt. Forskellen er i målingen kun på 1 %, svarende til ca. 600 stemmer. Det tyder på at kommunalvalget, ligesom sidst, vil blive afgjort af nogle få stemmer. I 2017 afskilte kun 172 stemmer de 2 blokke. De svarede til 0,07%.

Den mindste stemmespild på en af fløjene vil give den anden fløj magten, og der arbejdes derfor på begge fløje for at samle alle lister i de 2 tekniske valgforbund. I blå blok synes Simon Aggesen at have samlet flokken. Selv om aftalens dele er hemmelige, så er det offentligt, hvem der har tilsluttet sig vandforbundet, nemlig Konservativ Folkeparti, Venstre, Liberalt Alliance, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Kristdemokraterne og Frederiksberglisten (som ønsker at Allegade bliver gågade).

På den modsatte side står den grønne koalition som består af (ligeledes efter størrelse): Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Alternativet. Det må her nok forventes at nogle af de mindre grønne lister tilslutter sig koalitionen, f.eks. Vaganerne og Volt.

Der er stadig lister som repræsenterer ca. 1 % i Norstats meningsmåling, der ikke har meldt sig til en af valgforbundene. Det kan blive blå bloks redning at der er lister, som repræsentere kritiske vælgere blive spildt på smålister uden chancer for at blive valgt. Foreløbigt er listerne Hvid- sten (spiller på Blackstone) og Nytfrederiksberg (med Bitten Vivi Jensen) kendt, men der kan komme flere.

Torsdag d. 16.9 offentliggør Frederiksberg Lokal-tv, hvorledes stemmerne i Norstats meningsmåling udmønter sig i mandater til partierne. Det offentliggøres samtidigt her på Frederiksbergnyt.dk.

Fakta om den politiske borgerundersøgelse – Frederiksbergnyt