Hvem der konkret vælges til kommunalbestyrelsen afgøres i de fleste partier af de personlige stemmer. Dog ikke hos Enhedslisten, der opstiller på partiliste. Fordelingen af de personlige stemmer gav nogle overraskelser, således blev de konservatives gruppeformand Flemming Brank, SF’s Balder Mørk Andersen og Enhedslistens Thyge Enevoldsen ikke valgt.
Hos det største parti, de konservative, blev der valgt 13 kandidater til kommunalbestyrelsen. Simon Aggesen fik som spidskandidat 5.436 stemmer, hvilket måske lyder af meget, men i virkeligheden er et katastrofalt lavt stemmetal for en konservativ spidskandidat. Jørgen Glenthøj fik i 2017 6.124 personlige stemmer og Mads Lebech fik i 2001 16.934 stemmer. Så der er ingen tvivl om at Simon Aggesen er blevet straffet af hans boligsag, og måske også for hans lidt aparte forsøg på at undgå interviews mm. i valgkampen. Han er dog ikke den borgmester, som har fået færrest stemmer ved et valg. Den rekord har John Winther som fik under 100 stemmer ved det kommunalvalg, hvor hen blev borgmester for første gang. Dengang havde Stæhr Johansen dog været spidskandidat.
Som nummer 2 på den konservative liste kommer Laura Lindahl, som ikke er blevet straffet for sit partihop, men nok snarere blevet belønnet for at tage Liberalt Alliance vælgere og holdninger ind i det konservative folkeparti. Derefter kommer Brian Holm og Nikolaj Bøgh: den sidste er dermed gået væsentligt frem siden sidste valg. Som nævnt er Flemming Brank ikke blevet valgt (er 3. suppleant), og han er klart blevet syndebukken for de konservatives uheldige håndtering af Frederiksberg Boligfond. De to kommunalpolitisk uerfarne ”kendisser” politimanden Isager-Nielsen og ”gift ved første blik”-præsten Michael Brautsch blev valgt, med overraskende høje stemmetal, der nok afspejler at spidskandidaten ved dette valg ikke trak så mange stemmer. Af de nuværende konservative medlemmer af kommunalbestyrelsen blev, udover Flemming Brank, heller ikke Carina Høedt og Karsten Skawbo-Jensen genvalgt. Til gengæld kom Malene Sandfeld ind igen efter flere år uden valg. Af nye er valgt Trine Labuhn og Anders Storgård. Storgård har ført en meget grøn kampagne, med forslag om en Nordens park på Nordens Plads, som synes meget langt fra de konservatives politik på Frederiksberg.
Hos Socialdemokratiet giver de personlige stemmer ikke anledning til så mange kommentarer. Det skal dog bemærkes, at Michael Vindfeldt fik et personligt godt valg med en markant fremgang i de personlige stemmer sammenlignet med sidst. Der var ellers genvalg til de nuværende medlemmer og som ny valgtes Christina Sylvest-Noer, kendt fra kampen for bedre normeringer i daginstitutionerne (”hvor er der en voksen”). Manus Sareen blev 1. suppleant.
Hos Enhedslisten blev Pelle Dragsted valgt med et højt personligt stemmetal (4.198), hvilket gav uorden i Enhedslistens partiliste. Antallet af listestemmer sikrede kun de øverstes valg, hvilket betød, at en kandidat nede på listen (Sabrina Christiansen) kunne sprænge listen, således at listens nr. 5 Thyge Enevoldsen ikke blev valgt. Havde Enhedslisten i stedet opstillet sideordning var Enevoldsen blevet valgt i stedet for Daniel Panduro. Partiet havde dog på partilisten allerede nedprioriteret Enevoldsen, så hans manglende valg kom ikke som en overraskelse. Enhedslistens gode valg kan nok alene tilskrives opstillingen af Dragsted.
Hos de radikale var den eneste overraskelse af kandidaten på 3. pladsen, Freya Fokdal slog Ruben Kidde på de personlige stemmetal. Det betød så også, at det nuværende medlem David Munis Zepernick ikke blev genvalgt (han blev 2. suppleant).
Hos Venstre var det (selvfølgeligt) Jan E. Jørgensen der blev valgt. Partiet var dog lige ved at få valgt nummer 2 på listen Alexandra Sasha, hvilket ville være sket, hvis kommunalbestyrelsen var blevet udvidet til 31.
Den største overraskelse ved de personlige stemmer skete nok hos SF, hvor partiets mangeårige rådmand Balder Andersen tabte med 6 (seks) stemmer til nummer 2 på listen Lotte Kofoed. Det var i sig selv overraskende at SF kun fik valgt en, når landstendensen pegede på en fremgang til 3 mandater. Men mens Lotte Kofoed næsten holdt sit personlige stemmetal fra sidst mistede Balder Andersen ca. en tredjedel af hans personlige stemmer. Der er nok flere årsager til SF’s og Andersens dårlige valg. Det kan være forårsaget af SF’s enegang med at gå i budgetforlig med de konservative og Venstre, utilfredshed med den måde det specialiserede område blev behandlet i samme budget, eller det forhold at Enhedslistens Pelle Dragsted trak stemmer fra SF til Enhedslisten.
Hos Alternativet betød partiets store tilbagegang, at der ikke var genvalg til Mette Bram.
Hvis man afslutningsvis ser på de personlige konsekvenser af valget, er det indlysende, at der er flere af de konservative lokalpolitikere, der miste en stor del af deres indkomst. Især borgmesteren og udvalgsformændene falder i øjnende, herunder ikke mindst Flemming Brank, som har haft en årsindkomst i forbindelse med kommunalbestyrelsen på omkring 800.000 kr. Ud over økonomien har flere også fået et nederlag som kan få politisk betydning. Det gælder nok både Simon Aggesen og Balder Andersen som nu får lidt sværere ved at få en landspolitisk politisk karriere.
Link til valgresultatet Kommunalvalg Frederiksberg Kommune (kmdvalg.dk)
