I den politiske borgerundersøgelse som Norstat gennemførte for de ikke-kommercielle lokalmedier på Frederiksberg (Fakta om den politiske borgerundersøgelse – Frederiksbergnyt) indgik der også spørgsmål om kommunens nuværende borgmester Simon Aggesen. Et af spørgsmålene var om vælgerne ønsker Simon Aggesen som borgmester. Det ønskede 30 %, mens 70 % ønskede en anden, enten en af de andre 3 borgmesterkandidater eller en helt ”femte”.
Opbakningen til Simon Aggesen som borgmester var ikke overraskende størst hos vælgere, der sige de vil stemme på de konservative. Her ønskede 71 % at Simon Aggesen fortsatte, mens 29 % ønskede en anden. Det er dog ikke muligt at se om de 29 % hellere ser en anden konservativ som borgmester end Aggesen.
Simon Aggesen er endvidere lidt mere populær blandt mænd, hvor 32 % bakket op om Aggesen, end blandt kvinder, hvor tallet er faldet til 28 %.
se også Konservative omgår lov om valgplakater – Frederiksbergnyt