Økonomiudvalget i Allerød kommunalbestyrelse skal på et møde d. 24.2 tage stilling til om kommunen skal udleje 3 daginstitutioner til Frederiksberg Kommune for en perioden af ca. 14 måneder. Derefter skal sagen endeligt afgøres i Allerød Byråd.
Økonomiudvalget besluttede på møde den 07. december 2010, at Forvaltningen kunne indlede forhandlinger med Frederiksberg Kommune om udleje af daginstitutioner i perioden 1.3.2011 – 1.5.2012, ialt 14 måneder.
Forvaltningen har ført forhandlinger med Frederiksberg Kommune og foreslår, at der indgås lejeaftale for 3 bygninger:
Det foreslås samtidig, at lejeaftalerne efter aftale kan forlænges i op til 6 måneder.
Lejeperioden er ændret fra 1.3.2011 til 1.4.2011 efter ønske fra Frederiksberg Kommune.
Forhandlingerne om lejens størrelse er endnu ikke afsluttet. Resultatet af forhandlingerne fremlægges på økonomiudvalgsmødet.
Der er mellem parterne enighed om de overordnede vilkår for lejeaftalen, idet der i lejen indgår dele af inventar, legeredskaber m.m. Allerød Kommune vedligeholder ejendommenes klimaskærm og installationer. Da lejeperioden er relativ kort overtages lejemålene uistandsatte og afleveres uistandsatte – dog skal lejer godtgøre eventuelle konkrete skader på det lejede.
Lejer afholder alle udgifter til el og varme, renovation, vedligehold af udenomsarealer, snerydning, rengøring m.m.
Forvaltningen foreslår,
- at der indgås lejeaftale med Frederiksberg Kommune for en perioden af 14 måneder med mulighed for forlængelse i op til 6 måneder.
- at nettoindtægter ved udleje indgår i det samlede regnskab for indtægter og udgifter ved salg, udleje og bygningskomprimering.