Kampen om grundskylden fortsætter

Danske Bank har beregnet at ejeren af en gennemsnits villa på Frederiksberg i 2014 vil komme til at betale 223 kr. mere om måneden på grund af en stigende grundskyld. (se vores tidligere indslag om emnet på http://www.frederiksbergnyt.dk/index.php/baggrund/partier/120-grundskylden-kampen-om-villaejernes-stemmer). Liberal Alliance og Venstre er nu oppe og skændes om hvem der vil gøre noget ved det og hvem der vil gøre det først. Også de konservative vil gerne med på banen, mens de radikale (og oppositionen) spørger hvor pengende skal komme fra. 

I starten af juli gik Liberal Alliance så langt, at de delte 1500 løbesedler ud til villaejere på Frederiksberg, hvor i de påstod at de var det eneste politiske parti som ønskede at sænke grundskylden, hvilket faldt Venstre for brystet da det er faktuelt udsandt.

På et spørgsmål om hvor pengene skulle komme fra have en at liberal Alliances kandidater Lars Berg Andersen følgene svar (på Enklaven.dk): “Frederiksberg Kommunes budget er på over 6 mia. kr. Selvfølgelig kan vi finde besparelser der kan dække de faldende indtægter på ca. 300 mio. fra at sænke grundskyldspromillen til fx 16. Og vi vil fra LA’s side også arbejde for at finde endnu mere end det, så vi også kan sænke kommuneskatten.”

Vi har forelagt denne udtalelse for Thyge Enevoldsen fra Enhedslisten, som er en af de mest erfarne kommunalpolitikkere på Frederiksberg. Hans svar lød således: “Det er noget vrøvl som viser at Liberal Alliances kandidater ikke ved noget om kommunens økonomi. Hovedparten af de 6 mia. kr. er det vi kalder bundne. Det vil sige vi ikke kan rører ved dem. Vi kan f.eks. ikke sige til pensionisterne at nu reducerer vi jeres pension med 5 %. Reelt vil der skulle spares op til 15 % på de dele af budgettet vi kan spare på og det er selvfølgeligt helt urealistisk. Det er også bemærkelsesværdigt at LA er så fokuseret på grundskylden. De vil reelt kun give mærkbare skattelettelser til de absolut rigeste på Frederiksberg. Hvis man nu vil gennemføre markante nedskæringer på ældreområdet, på plejehjemmene, skolerne osv, hvorfor vil de så ikke først sænke personskatten som trods alt giver fordele til flere borgere?”