11 partier og i alt 101 kandidater stiller op til kommunevalget

Da tilmeldingsfristen løb ud, have 11 partier eller lister opflydt kravene for at kunne stille op til kommunevalget på Frederiksberg. 3 lister som havde meldt at de ønskede at stille op gjorde det alligevel ikke, til trods for at de fik en ekstra uge til at få stillere nok (50). For en af listerne var det på forhånd umuligt, da der kun var opstillet en kandidat på listen og vedkommende bor i Københavns Kommune og således ikke kan stille op på Frederiksberg.

At de 11 partier eller lister har 8 chance for at komme ind. Der kan selvfølgeligt ske mirakler, men umiddelbart virker det umuligt for Frederiksberg Borgerlisten, med Frits Degner som eneste kandidat, at få de ca. 2.000 stemmer der skal for at listen for valgt en. Det samme gælder Kristendemokraterne og Hannibal Hildorf’s Hjerteparti. Til gengæld sker det sandsynligvis for Dansk Folkeparti og muligvis for Liberal Alliance.

De fleste partier opstiller deres kandidater sideordnet så det alene er de personlige stemmer der bestemmer hvem der bliver valgt. Partierne angiver dog i rækkefølgen på stemmesedlen, den rækkefølge de foretrækker at kandidaterne vælges. Enkelte partier har valgt opstillingsformen partiliste. Det betyder, at stemmer på partiet fordeles først til spidskandidaten til denne er valgt, dernæst til den næste i rækken til vedkommende er valgt og således fortsættes det til der ikke er flere partistemmer at fordele. Det betyder for eksempel, at Jens Tørning fra Dansk Folkeparti, ud over sine egne personlige stemmer, får tildelt partistemmerne. Det betyder, at han bliver valgt, selv om en af de andre kandidater på listen får flere personlige stemmer end ham, bare den anden kandidat ikke får flere personlige stemmer end summen af partistemmer og Tørnings stemmer. Ved kommunevalget i 2009 var ca. halvdelen af Dansk Folkepartis stemmer stemmer på partiet og ikke en bestemt kandidat.