Jan E. Jørgensen hænges ud for dobbeltmandat

Ugebrevet
A4 har undersøgt indtægterne hos medlemmerne i Folketinget og peger på Venstres Jan E. Jørgensen, som en af de 2 bedst betalte menige medlemmer.
Årsagen er, at Jan E. Jørgensen ud over folketingsarbejdet (som anses for at være et fuldtidsjob), tjener over 460.000 kr. på Frederiksberg, som
medlem af kommunalbestyrelsen. I alt tjener Jan E. Jørgensen omkring 1,1 mio. kr om året, hvilket næsten er på niveau med det Frederiksbergs
borgmester Jørgen Glenthøj tjener.

 

Jan E. Jørgensen citeres i A4 for at sige, at han ikke syntes det er mærkeligt: ” Jeg tror, at der blandt vælgerne er en forståelse for, at hvis du vil have folk på Christiansborg med erfaring fra det private erhvervsliv, er det nødvendigt at de har en indtægt, så de ikke er nødt til at flytte fra hus og hjem.” Jan E. Jørgensen synes, at det er mere bemærkelsesværdigt at han, sammenlignet med sit tidligere advokat job, er gået 15.000 kr. ned i månedlig indtægt ved at komme i Folketinget. http://www.ugebreveta4.dk/dobbeltmandater-tjener-millioner-paa-politisk-arbejde_20084.aspx?redir=newsletter&utm_campaign=guest_EU_Ekstralist_From_MorningNL&utm_medium=nl_topA&utm_source=newsletter_Morning&nlid=NDgz&aid=20084