FV15: Frederiksberg er og bliver Rød

Mens der er spænding om landsresultatet med nærmest dødt løb mellem rød og blå blok, er der ikke tvivl om hvem der vinder valget i Frederiksberg kommune ved Folketingsvalget. Det gør Rød blok. Ved det sidste folketingsvalg i 2011 stemte ca. 65.000 vælgere på Frederiksberg. Heraf stemte ca. 58 % på Rød blok, og 42 % på Blå blok. Dengang var Det Radikale Venstre det største parti foran Venstre og Socialdemokratiet. Den rækkefølge bliver nok anderledes i år, hvor man må forvente, at socialdemokraterne bliver størst. Desuden må det nok forventes, at Enhedslisten blander sig i top 3 på Frederiksberg. Så hvad angår Folketingsvalg er Frederiksberg Rød, til gengæld er Frederiksberg ret blå til kommunevalg.