Sø genopstår på Finsensvej

Det ser stadig ikke ud til, at der kommer en ”Start-up City” på Finsensvej 12. I foråret fik Frederiksberg Kommune ejerne til at fylde et større vandfyldt hul op, men, som det kan ses på billedet, er søen genopstået.

Der blev ellers vedtaget en lokalplan (nr. 217) for grunden, der tillod at der byggedes et 13 etager høj tårn med 80 boliger og cirka 51 hotelværelser som alle skal have et gennemsnitligt areal på 17 kvadratmeter. Dog vil tre af lejligheder være mellem 170 og 215 kvadratmeter store.  Den planlagte bebyggelse omfatter ud over tårnet, en fem etager høj karré og mellembygning.

I alt 16.500 m2, hvoraf erhverv udgør 10.350, boliger 4.125 og hoteller 2.025.  Desuden er der 3 kælderetager til parkering.

Lokalplanen blev vedtaget i november 2018 af et flertal bestående af de konservative, de radikale, Venstre, SF og Liberal Alliance. Imod stemte Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet.

Bag projektet stod ejendomsudvikleren Kom-Kbh (Kaj Ove Madsen), Jesper Buch og kontorfællesskabet Soho. De meldte efter vedtagelsen af lokalplanen, at nu var projektet i gang. Det gamle posthus på grunden blev revet ned, men så gik det hele i stå og de sidste 4 år har grunden bare ligget bar med mere eller mindre vand på overfladen.

I 2018 meddelte ejerne, at de søgte efter flere investorer til at indgå i projektet, der ser ud til at være bygget op inspireret af TV-udsendelsen ”Løvens Hule”, hvor investorer støtter kapitalsvage iværksættere mod at få andel i et potentiel afkast fra iværksætternes ideer. Start-up City er planlagt til at kunne rumme 550 personer med fast arbejdsplads, hvoraf ca. 130 skal kunne bo i bolig- eller hoteldelen.

Men det er åbenbart ikke lykkes at finde flere investorer.

Lokalplan 217 for Start-up City ved Finsensvej (frederiksberg.dk)

Frederiksberg Kommune venter utålmodigt på Start-up City – Dansk Byudvikling (dansk-byudvikling.dk)